Filantropiens ABC: Kvikguide til filantropiens vigtigste metoder, begreber og værktøjer

Få et hurtigt overblik over nogle af de vigtigste filantropiske metoder og værktøjer. Bliv klædt på til at forstå og gå i dialog med fondene og få svar på, hvad de forskellige filantropiske begreber betyder.

Fon­de­ne bru­ger et hav af for­skel­li­ge be­gre­ber og ter­mi­no­lo­gi­er. De ved, hvad det be­ty­der - men gør du? I den­ne kvikgu­i­de kan du læ­se om de vig­tig­ste filan­tro­pi­ske be­gre­ber, me­to­der og værk­tø­jer, som kan klæ­de dig på at gå i di­a­log med fondene.

Ka­ta­ly­tisk fond, ud­de­lings­po­li­tik, col­lecti­ve im­pact, al­men­nyt­te, exitstrategi.

Det er blot nog­le af de ter­mer og be­gre­ber, som bru­ges i stor stil in­den for filantropien.

Fonds­sek­to­ren og he­le filan­tro­pi­om­rå­det har nem­lig sin egen sær­li­ge ka­rak­ter, tænk­ning, ar­bejds­gan­ge og pro­ces­ser. Der­for er der og­så en lang ræk­ke be­gre­ber og ter­mer, som er vig­ti­ge at ha­ve styr på, når du skal i di­a­log med fondene.

Hvad en­ten du ar­bej­der med pro­jek­t­ud­vik­ling, er i gang med en fonds­an­søg­ning el­ler an­det, kan du her dan­ne dig et over­blik over de vig­tig­ste fonds­be­gre­ber, me­to­der og værk­tø­jer i al­fa­be­tisk rækkefølge:

Almen fond

Be­gre­bet al­men fond bru­ges om fon­de, som ud­de­ler pen­ge til vel­gø­ren­de og al­men­nyt­ti­ge for­mål, men ik­ke har er­hvervs­mæs­si­ge ak­ti­vi­te­ter - mod­sat er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Of­fi­ci­elt kal­des de al­me­ne fon­de der­for for ‘ik­ke er­hvervs­dri­ven­de fon­de’. Ud af de 100 mest be­vil­li­gen­de fon­de i 2022 var 20 al­me­ne fon­de - ud af de re­ste­ren­de 80 var hen­holds­vis 74 er­hvervs­dri­ven­de og seks foreninger.

Det er ik­ke for­di, der over­ord­net er for­skel på el­ler an­dre krav til ud­de­lings­prak­sis for al­me­ne fon­de i for­hold til er­hvervs­dri­ven­de fon­de og for­e­nin­ger. Men det er al­li­ge­vel vig­tigt at ha­ve øje for, at det har be­tyd­ning for de­res hi­sto­rie, vær­di­er, for­mål og stra­te­gi og der­med og­så of­te for, hvor­dan de ud­de­ler støt­te, til hvem og med hvil­ke krav.

Almennyttig strategi

Kært barn har man­ge nav­ne. En al­men­nyt­tig stra­te­gi bli­ver og­så kaldt en filan­tro­pisk stra­te­gi el­ler ud­de­lings­stra­te­gi. Fle­re og sær­ligt de stør­ste fon­de i Dan­mark har en al­men­nyt­tig stra­te­gi, som ram­me­sæt­ter fon­dens am­bi­tio­ner, fo­ku­s­om­rå­der, pri­mæ­re ak­ti­vi­te­ter og ar­bejds­me­to­der in­den for en gi­ven pe­ri­o­de - ba­se­ret på fon­dens fundats.

Det er der­for og­så i fon­dens al­men­nyt­ti­ge stra­te­gi, at du kan bli­ve klo­ge­re på, hvad fon­den ud­de­ler pen­ge til og med hvil­ket formål.

Ansøgning

For at mod­ta­ge støt­te fra en fond skal du næ­sten al­tid ind­sen­de en an­søg­ning. En fonds­an­søg­ning vil ty­pisk skul­le in­de­hol­de en pro­jekt­be­skri­vel­se, for­mål, må­l­grup­pe, ef­fek­t­mål, suc­ceskri­te­ri­er, tids- og ak­ti­vi­tets­plan, kom­mu­ni­ka­tions- og for­mid­lings­ak­ti­vi­te­ter og bud­get. Langt de fle­ste sto­re fon­de har i dag elek­tro­ni­ske an­søg­nings­ske­ma­er, som du, når du an­sø­ger, skal benytte.

Det er vig­tigt at væ­re op­mærk­som på, at fon­de­ne har for­skel­li­ge for­ma­ter og krav til de­res an­søg­nin­ger. Der­for er det en god ide at ori­en­te­re sig grun­digt på fon­de­nes hjem­mesi­der i for­hold til at sik­re sig, at du over­hol­der de an­søg­nings­krav, som den en­kel­te fond har.

Ansøgningsfrist

Man­ge fon­de har kon­kre­te an­søg­nings­fri­ster for, hvor­når du kan ind­sen­de din an­søg­ning. Det kan væ­re alt fra en gang til fle­re gan­ge om året. An­dre fon­de ope­re­rer med lø­ben­de be­hand­ling af an­søg­nin­ger. Du kan fin­de op­lys­nin­ger om de­ad­li­nes og an­søg­nings­fri­ster på fon­de­nes eg­ne hjemmesider.

Bevillingsbrev

Når du har få­et til­sagn om en be­vil­ling til et pro­jekt fra en fond, vil der tik­ke et be­vil­lings­brev ind i din ind­bak­ke. Be­vil­lings­bre­vet er den for­mel­le be­kræf­tel­se på, at fon­den har valgt at be­vil­ge pen­ge til dit projekt.

I be­vil­lings­bre­vet vil det frem­gå, hvil­ke kon­kre­te krav og for­ud­sæt­nin­ger, som lig­ger til grund for be­vil­lin­gen - krav, som pro­jek­tet skal kun­ne le­ve op til. Bre­vet skal ty­pisk un­der­skri­ves bå­de af be­vil­lings­mod­ta­ge­ren og fonden.

Bestyrelse

In­gen be­sty­rel­se, in­gen fond. Det er i dag et lov­krav, at bå­de al­me­ne og er­hvervs­dri­ven­de fon­de skal ha­ve en be­sty­rel­se. Be­sty­rel­sen skal for­melt set va­re­ta­ge den over­ord­ne­de og stra­te­gi­ske le­del­se af fon­den i over­ens­stem­mel­se med fon­dens fun­dats. Det er der­for og­så be­sty­rel­sen, der sid­der med det en­de­li­ge man­dat til at be­slut­te, hvad fon­den skal støt­te, og hvil­ke pro­jek­ter, der skal ud­de­les mid­ler til.

Hos nog­le fon­de ind­sen­der du en an­søg­ning, som be­hand­les di­rek­te af be­sty­rel­sen, hos an­dre fon­de går an­søg­nin­gen gen­nem et se­kre­ta­ri­at, som indstil­ler pro­jek­ter til vur­de­ring og god­ken­del­se hos bestyrelsen.

Bevilling

Når en an­sø­ger får en ac­cept fra en fond på, at den vil yde støt­te til et kon­kret pro­jekt. Fle­re fon­de bru­ger og­så be­gre­bet ud­de­ling, når de væl­ger at be­vil­ge pen­ge til et kon­kret projekt.

Calls og puljer

Bå­de sto­re og min­dre fon­de lan­ce­rer fra tid til an­den calls, pul­jer og pris­ud­de­lin­ger, hvor de di­rek­te op­for­drer re­le­van­te ak­tø­rer med en god ide til at ind­sen­de an­søg­nin­ger in­den for et be­stemt te­ma. Det kan væ­re fa­ste pul­jer ba­se­ret på fon­dens for­mål, men det er og­så of­te me­re spe­ci­fik­ke te­ma­op­slag. Der er ty­pisk en kon­kret an­søg­nings­frist, de­fi­ne­ret må­l­grup­pe og kla­re kri­te­ri­er i for­hold til, hvad det kræ­ver at kom­me i be­tragt­ning. Ef­ter an­søg­nings­fri­sten gen­nem­gås an­søg­nin­ger­ne, hvor­ef­ter mid­ler­ne ud­de­les til de an­sø­ge­re, der vur­de­res mest kvalificerede.

Collective impact

Col­lecti­ve im­pact har det se­ne­ste år­ti væ­ret et stort buzz word blandt de dan­ske fon­de. Det er en filan­tro­pisk ar­bejds­me­to­de med rød­der i USA, hvor ak­tø­rer går sam­men i bre­de og lang­sig­te­de part­ner­ska­ber med hen­blik på sam­men at lø­se en kon­kret ud­for­dring - ud fra de­vi­sen om at kom­plek­se ud­for­drin­ger ik­ke kan lø­ses af en ak­tør, men kræ­ver hand­ling i fæl­les­skab. Det er en ar­bejds­me­to­de, der for­ud­sæt­ter en selv­stæn­dig struk­tu­re­ret or­ga­ni­sa­tions­form til at sty­re og dri­ve sam­ar­bej­det mel­lem de for­skel­li­ge sam­ar­bejds­part­ne­re. Me­to­den har væ­ret af­prø­vet og brugt af fle­re dan­ske fon­de i kon­kre­te projekter.

Civilsamfund

Ci­vil­sam­fun­det er og­så kendt som den fri­vil­li­ge sek­tor el­ler non-pro­fit sek­to­ren. Ci­vil­sam­fun­det dæk­ker som be­greb over de ak­tø­rer og or­ga­ni­sa­tio­ner, som ope­re­rer i sam­fun­det, men er uden for stat og mar­ked. Det in­klu­de­rer bå­de fri­vil­li­ge, in­ter­es­se­or­ga­ni­sa­tio­ner, for­e­nin­ger og fonde.

Deltagende filantropi

Be­gre­bet del­ta­gen­de filan­tro­pi kom­mer fra det ame­ri­kan­ske be­greb par­ti­ci­pa­tory philant­hro­py. I den del­ta­gen­de filan­tro­pi lig­ger, at in­ter­es­sen­ter og po­ten­ti­el­le mod­ta­ger­grup­per in­vol­ve­res di­rek­te i fon­dens be­slut­nings­pro­ces­ser ek­sem­pel­vis i ud­de­lin­gen af mid­ler el­ler ud­vik­lin­gen af pro­jek­ter. Det kan væ­re ind­dra­gel­se af børn, hvis fon­den ud­de­ler mid­ler til sko­le­om­rå­det, el­ler ind­dra­gel­se af lo­ka­le ak­tø­rer, hvis fon­den ud­de­ler spe­ci­fikt til et kon­kret geo­gra­fisk om­rå­de. Det er i dag sær­ligt no­get, nog­le ame­ri­kan­ske fon­de gør sig i, men der er og­så en­kel­te dan­ske fon­de, som på for­skel­lig vis har eks­pe­ri­men­te­ret med den form for filantropi.

Donationer

Do­na­tio­ner har rød­der i den klas­si­ske filan­tro­pi. Det betyder,at en fond - el­ler an­den do­nor - ud­de­ler en sum pen­ge til et vel­gø­ren­de for­mål - som en slags ga­ve. For at der er ta­le om en do­na­tion, må der ik­ke væ­re en mo­dy­del­se. En do­na­tion kan bå­de væ­re øko­no­misk, men kan og­så væ­re i form af na­tu­ra­li­er. Det kan ek­sem­pel­vis væ­re en do­na­tion til at byg­ge et nyt mu­se­um, etab­le­ring af et nyt forsk­nings­cen­ter el­ler en øko­no­misk ind­sprøjt­ning til en kon­kret or­ga­ni­sa­tions arbejde.

Do­na­tio­ner er no­get som stort set al­le ud­de­len­de fon­de i Dan­mark lø­ben­de gi­ver. Nog­le fon­de ud­de­ler i dag pen­ge ude­luk­ken­de gen­nem do­na­tio­ner, mens an­dre ud over do­na­tio­ner og­så be­vil­ger pen­ge me­re stra­te­gisk og katalytisk.

Nog­le fon­de ud­de­ler og­så in­ter­ne do­na­tio­ner ek­sem­pel­vis til fa­mi­lie­med­lem­mer el­ler til medarbejdere.

Effektmåling

Hvil­ken sam­funds­vær­di med­fø­rer pen­ge­ne? Det spørgs­mål for­sø­ger fle­re af fon­de­ne i dag at sva­re på. Der er så­le­des blandt fle­re fon­de et fo­kus på ud­vik­ling af kla­re og må­l­ba­re ef­fek­t­mål og på lø­ben­de at do­ku­men­te­re ef­fek­ten og vær­di­en af de­res filan­tro­pi­ske ar­bej­de. Fle­re fon­de bru­ger i dag be­teg­nel­sen im­pact, når de ta­ler om ef­fekt. Fo­kus på ef­fekt har de se­ne­ste år sat sit mar­kan­te af­tryk på fon­de­nes krav til an­sø­ge­re og krav til pro­jekt­sty­ring, hvor ef­fekt i dag er ble­vet et vig­tigt parameter.

Erhvervsdrivende fond

Be­gre­bet er­hvervs­dri­ven­de fond bru­ges om fon­de med er­hvervs­mæs­si­ge ak­ti­vi­te­ter - som i prak­sis ty­pisk be­ty­der, at fon­den ejer en el­ler fle­re sel­ska­ber. De er­hvervs­dri­ven­de fon­de i Dan­mark ud­de­ler ty­pisk en del af de­res over­skud til al­men­nyt­ti­ge for­mål. Ek­semp­ler på det­te er blandt an­det Carls­berg­fon­det, No­vo Nor­disk Fon­den, A. P. Møl­ler Fon­den og Bit­ten og Mads Clau­sens Fond.

De er­hvervs­dri­ven­de fon­de fyl­der me­get i det dan­ske fondsland­skab. Ud af de 100 mest be­vil­li­gen­de fon­de i 2022 var 74 er­hvervs­dri­ven­de, 20 al­me­ne fon­de og seks foreninger.

Det er ik­ke for­di, der over­ord­net er for­skel på el­ler an­dre krav til ud­de­lings­prak­sis for er­hvervs­dri­ven­de fon­de i for­hold til al­me­ne fon­de og for­e­nin­ger. Dog skal de er­hvervs­dri­ven­de fon­de først og frem­mest va­re­ta­ge de­res ejer­skab af drifts­sel­ska­ber­ne, som of­test er er­hvervs­fon­de­nes pri­mæ­re vedtægts­mæs­si­ge for­mål. Der­næst skal de ud­de­le pen­ge. Des­u­den er det vig­tigt at ha­ve øje for, at det har be­tyd­ning for de­res hi­sto­rie, vær­di­er, for­mål og stra­te­gi og der­med og­så of­te for, hvor­dan de ud­de­ler støt­te, til hvem og med hvil­ke krav.

Evaluering og afrapportering

En stor del af fon­de­ne stil­ler krav om, at mod­ta­ge­re af be­vil­lin­ger skal eva­lu­e­re og af­rap­por­te­re på de­res pro­jek­ter. Fon­de­ne har i dag en lang ræk­ke for­skel­li­ge ty­per af eva­lu­e­rings­mo­del­ler og -krav, som skal bru­ges til at eva­lu­e­re og må­le ef­fek­ten af et kon­kret projekt.

Vær op­mærk­som på, at fle­re af fon­de­ne har ud­ar­bej­det gu­i­des til be­vil­lings­mod­ta­ge­re i for­hold til eva­lu­e­rings­de­sign. Der er og­så fle­re fon­de, som har kon­kre­te ska­be­lo­ner til af­rap­por­te­ring, som du som be­vil­lings­mod­ta­ger skal be­nyt­te dig af. Der­til kan du og­så op­le­ve at nog­le fon­de - sær­ligt på pro­jek­ter, som stræk­ker sig over fle­re år - stil­ler krav om midtvejsrapporteringer.

Exitstrategi

En exit-stra­te­gi er egent­lig et be­greb fra den fi­nan­si­el­le ver­den, som dæk­ker over, hvor­når en iværk­sæt­ter el­ler in­ve­stor plan­læg­ger at træk­ke sig fra en virk­som­hed. Det er dog og­så ble­vet et flit­tigt brugt be­greb i den filan­tro­pi­ske ver­den. Her er det be­teg­nel­sen for den plan, som en fond har for, hvor­dan og hvor­når fon­den øn­sker at træk­ke sig ud af et part­ner­skab el­ler pro­jekt­sam­ar­bej­de. Det er et be­greb, som fon­de­ne ar­bej­der med in­den for den stra­te­gi­ske og ka­ta­ly­ti­ske filantropi.

Filantropi

Filan­tro­pi-be­gre­bet har rød­der til­ba­ge til 1700-tal­let - in­den der var no­get der hed vel­færds­stat - den­gang som en be­teg­nel­se for, når sam­fun­dets vel­stå­en­de ud­del­te pen­ge til vel­gø­ren­hed. Be­gre­bet dæk­ker i dag fort­sat over pri­va­te ud­del­te mid­ler med et al­men­nyt­tigt, hu­ma­ni­tært el­ler vel­gø­ren­de for­mål for øje. Mid­ler­ne kan væ­re øko­no­mi­ske og kom­me fra for ek­sem­pel fon­de, virk­som­he­der el­ler pri­vat­per­so­ner, men der kan og­så væ­re ta­le om mid­ler i form af tid, kom­pe­ten­cer el­ler naturalier.

Filantropiske metoder

Der er i dag fi­re over­ord­ne­de ty­per af filan­tro­pi­ske me­to­der og til­gan­ge, som fon­de­ne ar­bej­der med - klas­sisk filan­tro­pi, stra­te­gisk filan­tro­pi, ka­ta­ly­tisk filan­tro­pi og deltagende/involverende filantropi.

For­skel­len mel­lem de fi­re me­to­der il­lu­stre­res of­te med en ef­ter­hån­den kli­ché­fyldt fiskeanalogi:

- Den klas­si­ske filan­tro­pi, hvor fon­den gi­ver den fat­ti­ge mand en fisk.
- Den stra­te­gi­ske filan­tro­pi, hvor fon­den for­sø­ger at læ­re den fat­ti­ge mand at fiske.
- Den ka­ta­ly­ti­ske filan­tro­pi, hvor fon­den ar­bej­der på at æn­dre he­le fi­ske­in­du­stri­en, så fat­ti­ge men­ne­sker får bed­re muligheder.
- Den deltagende/involverende filan­tro­pi, hvor fon­den in­vi­te­rer de fat­ti­ge men­ne­sker ind i be­slut­nings­rum­met for at dis­ku­te­re, hvor­dan de sam­men af­hjæl­per de­res fattigdom.

Fle­re fon­de ar­bej­der ale­ne med klas­sisk filan­tro­pi, an­dre me­re rent ka­ta­ly­tisk, men der er og­så fle­re fon­de, som be­nyt­ter sig af al­le fi­re filan­tro­pi­ske metoder.

Det er som be­vil­lings­mod­ta­ger vig­tigt at ha­ve øje for, at di­a­lo­gen, kra­ve­ne og ram­mer­ne for en be­vil­ling va­ri­e­rer me­get alt ef­ter hvil­ken ty­pe filan­tro­pisk me­to­de, fon­den ar­bej­der med.

Fonde

En fond er ken­de­teg­net ved ik­ke at ha­ve no­gen ejer og de­fi­ne­res som selv­stæn­di­ge og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, som har egen for­mue, der er ud­skilt fra stif­te­rens for­mue, en fun­dats, et for­mål og le­des af en selv­stæn­dig og uaf­hæn­gig be­sty­rel­se. En fond er un­der­lagt et sær­ligt til­syn af en­ten Er­hvervs­sty­rel­sen (er­hvervs­dri­ven­de fon­de) el­ler Ci­vilsty­rel­sen (al­me­ne fonde).

Forandringsteori

Fle­re fon­de stil­ler i dag som krav, at du som del af en an­søg­nings­pro­ces skal kun­ne gø­re re­de for din pro­jek­tidés for­an­drings­te­o­ri - det vil si­ge den sam­funds­mæs­si­ge for­an­dring, som du me­ner, dit pro­jekt vil kun­ne bi­dra­ge med. Du skal med an­dre ord kun­ne sva­re på, hvad det er, du øn­sker at for­an­dre, hvor­dan og til gavn for hvem.

Forankring

I lø­bet af en an­søg­nings­pro­ces vil du hos langt de fle­ste fon­de nok på et el­ler an­det tids­punkt stø­de på or­det for­ank­ring. Man­ge fon­de har nem­lig i dag for­ank­ring som et klart suc­ceskri­te­ri­um i de­res filan­tro­pi­ske ar­bej­de og stil­ler på for­skel­lig vis krav om, at du som be­vil­lings­mod­ta­ger skal læg­ge en plan for, hvad der skal ske med pro­jek­tet, når fonds­støt­ten ophører.

Forespørgsel eller pitch

Man­ge fon­de ope­re­rer i dag med fo­re­spørgs­ler, som en del af de­res an­søg­nings­pro­ces. Det be­ty­der, at du før, du sen­der en kon­kret an­søg­ning af­sted, først skal ind­sen­de et kort ide­op­læg - en fo­re­spørgsel - som fon­den så vur­de­rer, om de vil gå vi­de­re med. Får du god­kendt ide­en, kan du ef­ter­føl­gen­de få lov til at ind­sen­de en de­ci­de­ret ansøgning.

Formål

At væ­re til gavn for al­men­vel­let. Det er es­sen­sen af et al­men­nyt­tigt for­mål og der­af fon­dens al­men­nyt­ti­ge ak­ti­vi­te­ter. Det er med an­dre ord et for­mål, som an­ta­ges at tje­ne fæl­les­ska­bets in­ter­es­ser - i mod­sæt­ning til et kom­merci­elt for­mål, hvor må­let er at ska­be øko­no­misk over­skud til en per­son el­ler fle­re per­so­ner. Et al­men­nyt­tigt for­mål kan ek­sem­pel­vis væ­re in­den for om­rå­der som kunst, kul­tur, ud­dan­nel­se og forsk­ning, kli­ma el­ler miljø.

En fonds for­mål kan dog og­så væ­re at kom­me en­kel­te per­so­ner til gavn. Ek­sem­pel­vis per­so­ner, der er øko­no­misk dår­ligt stil­le­de el­ler stu­de­ren­de, der skal på stu­di­e­op­hold i ud­lan­det. Der­u­d­over har en ræk­ke fon­de som for­mål at ud­de­le pen­ge til ef­ter­kom­me­re ef­ter fon­dens stifter.

Forprojekt

Man­ge fon­de ope­re­rer med for­pro­jek­ter, hvor de med en min­dre be­vil­ling te­ster en kon­kret pro­jek­ti­de med hen­blik på even­tu­elt at gi­ve en stør­re be­vil­ling på et se­ne­re tids­punkt. Det er vig­tigt at væ­re op­mærk­som på den mu­lig­hed som be­vil­lings­mod­ta­ger, da min­dre pro­jek­ter kan væ­re en døråb­ner til stør­re projektsatsninger.

Fundats

En fun­dats - og­så kal­det vedtæg­ter - er et juri­disk do­ku­ment, som re­de­gør for en fonds for­mål, le­del­ses­struk­tur, øko­no­mi­ske for­hold samt ud­de­lings­stra­te­gi. Det er så­le­des og­så fun­dat­sen, der af­gør, hvad fon­den kan yde støt­te til. Det kan der­for væ­re en god ide at kig­ge i fon­dens fun­dats, hvis du har brug for at vi­de me­re om, hvad de ud­de­ler pen­ge til og med hvil­ket formål.

Impact

Im­pact har de se­ne­ste år væ­ret et brand­varmt em­ne i fonds­sek­to­ren. I be­gre­bet lig­ger am­bi­tio­nen om sy­ste­ma­tisk at kun­ne må­le og do­ku­men­te­re ef­fek­ten af fon­dens al­men­nyt­ti­ge be­vil­lin­ger - sin im­pact. Fle­re fon­de har dog de se­ne­ste år måt­te san­de, at det at skul­le do­ku­men­te­re va­lue for mo­ney i for­hold til ek­sem­pel­vis ud­de­lin­ger til det so­ci­a­le, kli­ma- el­ler ud­dan­nel­ses­om­rå­det er svær nød at knæk­ke. Un­der­sø­gel­ser vi­ser så­le­des og­så, at fon­de­ne ar­bej­der med im­pact på me­get for­skel­lig vis - li­ge fra at ha­ve kon­kre­te im­pact-mål for hvert en­kelt pro­jekt, til at ha­ve me­re blø­de og over­ord­ne­de for­mu­le­rin­ger og am­bi­tio­ner om impact.

Impact investering

Fle­re af de sto­re dan­ske fon­de ar­bej­der med im­pact in­ve­ste­rin­ger - som og­så går un­der nav­net mis­sions­drev­ne in­ve­ste­rin­ger. Det vil si­ge in­ve­ste­rin­ger, der ud over at gi­ve et øko­no­misk af­kast og­så skal ska­be sam­funds­mæs­sig må­l­bar vær­di ek­sem­pel­vis in­den for det so­ci­a­le el­ler klimaområdet.

Iføl­ge Glo­bal Im­pact In­ve­sting Net­work, som er et net­værk for fi­nan­si­el­le ak­tø­rer, der ar­bej­der med im­pact in­ve­ste­rin­ger har en im­pact investering:

- en klar in­ten­tion, som går ud over ba­re at ska­be et øko­no­misk afkast.
- en for­vent­ning om øko­no­misk af­kast - så der er ik­ke ta­le om filantropi.
- fo­kus på to bund­linjer - bå­de et øko­no­misk af­kast og et sam­funds­mæs­sigt afkast.
- vær­di, der skal må­les bå­de i kro­ner og øre, men og­så i for­hold til sam­funds­mæs­sig værdi.

Katalytisk filantropi

Er en filan­tro­pisk me­to­de, som vandt frem først i 00’erne i USA blandt an­det ført an af Bill Ga­tes, og som gjor­de sit ind­t­og her­hjem­me i lø­bet af 2010erne. De dan­ske fon­de som i dag ar­bej­der ka­ta­ly­tisk do­ne­rer ik­ke “ba­re” pen­ge, men ind­går som part­ner og ud­vik­ler i pro­jek­ter. Det vil si­ge, at fon­den age­rer pro­ak­tivt, op­sø­gen­de, med­ska­ber og i vis­se til­fæl­de selv er dri­ver på kon­kre­te pro­jek­ti­de­er og -tiltag.

Af­sæt­tet for den­ne ty­pe filan­tro­pi er ty­pisk et øn­ske om at bi­dra­ge til løs­nin­ger på kom­plek­se og om­fat­ten­de sam­fund­spro­ble­mer som ek­sem­pel­vis so­ci­al ulig­hed, kli­ma­for­an­drin­ger el­ler bi­o­di­ver­si­tetskri­sen. Fon­den øn­sker med an­dre ord at væ­re ka­ta­ly­sa­tor for stør­re sam­funds­mæs­si­ge forandringer.

Klassisk filantropi

Den klas­si­ske filan­tro­pi er den ren­dyr­ke­de form for vel­gø­ren­hed - hvor fon­den på bag­grund af en an­søg­ning - do­ne­rer en po­se pen­ge til den vær­digt træn­gen­de uden at in­vol­ve­re sig yderligere.

Det er ty­pisk do­na­tio­ner, hvor en fond ek­sem­pel­vis gi­ver pen­ge til en or­ga­ni­sa­tion, til etab­le­ring af et byg­ge­ri el­ler en kon­kret be­gi­ven­hed. Den klas­si­ske, an­søg­nings­drev­ne filan­tro­pi er fort­sat en frem­træ­den­de til­gang hos man­ge dan­ske fonde.

Medfinansiering

Fle­re fon­de stil­ler krav til be­vil­lings­mod­ta­ge­re om, at de selv skal med­fi­nan­si­e­re en del af pro­jektom­kost­nin­ger­ne, når de mod­ta­ger en be­vil­ling. Det kan og­så væ­re krav om med­fi­nan­si­e­ring fra en an­den fond.

Det er vig­tigt at væ­re op­mærk­som på, hvil­ke krav en fond har til med­fi­nan­si­e­ring, når du ud­for­mer en pro­jek­tan­søg­ning og et bud­get, da det har stor be­tyd­ning for, hvad pro­jek­tet kan in­de­hol­de, og hvad der kan fi­nan­si­e­res gen­nem en mu­lig fondsstøtte.

Overhead

Der har i man­ge år væ­ret en dis­kus­sion af mu­lig­he­den for at få fi­nan­si­e­ret over­he­ad (ad­mi­ni­stra­tions­bi­drag) i fon­de­nes be­vil­lin­ger. Blandt an­dre har uni­ver­si­te­ter­ne i fle­re om­gan­ge kri­ti­se­ret, at fon­de­ne ik­ke i til­stræk­ke­ligt om­fang dæk­ker de in­di­rek­te om­kost­nin­ger som føl­ger af et fonds­fi­nan­si­e­ret forsk­nings­pro­jekt. Der er dog i dag nog­le fon­de, som gi­ver pen­ge til over­he­ad og til at dæk­ke de in­di­rek­te mer­ud­gif­ter, der er for­bun­det med at gen­nem­fø­re et pro­jekt. Fle­re af de sto­re dan­ske fon­de har blandt an­det ind­gå­et en af­ta­le med Dan­ske Uni­ver­si­te­ter om at yde et ek­stra bi­drag, der skal dæk­ke de ad­mi­ni­stra­ti­ve om­kost­nin­ger for­bun­det med en kon­kret bevilling.

I for­hold til et pro­jekt­bud­get er det en god ide, at du er op­mærk­som på, om og i hvil­ken ud­stræk­ning fon­den vil fi­nan­si­e­re pro­jek­tets overhead.

Partnerskaber

Part­ner­ska­ber er en filan­tro­pisk ar­bejds­me­to­de, som fle­re fon­de i dag be­nyt­ter sig af. Det er ty­pisk læn­ge­re­va­ren­de be­vil­lin­ger, hvor fon­den ind­går et me­re for­ma­li­se­ret part­ner­skab med an­dre ak­tø­rer om et kon­kret om­rå­de el­ler ud­for­dring. Det kan væ­re part­ner­ska­ber med en of­fent­lig in­sti­tu­tion, or­ga­ni­sa­tio­ner el­ler pri­va­te virk­som­he­der. Det kan og­så væ­re part­ner­ska­ber med an­dre fon­de med af­sæt i et fæl­les for­mål el­ler ud­for­dring. Det er ty­pisk part­ner­ska­ber, der stræk­ker sig over en årrække.

Sekretariat

Al­le de sto­re fon­de har i dag et se­kre­ta­ri­at, hvor der sid­der me­d­ar­bej­de­re, som er an­svar­li­ge for at dri­ve fon­dens al­men­nyt­ti­ge ak­ti­vi­te­ter. Der sid­der ty­pisk en di­rek­tør og fle­re pro­gra­mansvar­li­ge, som va­re­ta­ger for­skel­li­ge ind­sats­om­rå­der ba­se­ret på fon­dens filan­tro­pi­ske stra­te­gi. Se­kre­ta­ri­a­tet fun­ge­rer som bin­de­led mel­lem be­sty­rel­sen og po­ten­ti­el­le be­vil­lings­mod­ta­ge­re. Det er der­for og­så ty­pisk se­kre­ta­ri­a­tet, der indstil­ler til be­sty­rel­sen, hvem der skal ha­ve støt­te, til hvad og hvorfor.

Signaturprojekter

Et sig­na­tur­pro­jekt er en be­teg­nel­se som fle­re fon­de bru­ger, når de etab­le­rer en læn­ge­re­va­ren­de og stør­re ind­sats på et sær­ligt om­rå­de med hen­blik på selv at væ­re med til at frem­me en kon­kret for­an­dring. Ind­sat­sen ud­vik­les ty­pisk af fon­den selv og dri­ves en­ten af fon­den el­ler ved etab­le­ring af en selv­stæn­dig organisation.

Et ek­sem­pel er Eg­mont Fon­dens læ­rings­pro­gram Lær for Li­vet, som har til am­bi­tion at styr­ke an­brag­te og ud­sat­te børns læ­ring og livs­du­e­lig­hed. Sig­na­tur­pro­jek­tet har kørt si­den 2013 og er i dag en selv­stæn­dig or­ga­ni­sa­tion, som ud over fun­ding fra Eg­mont Fon­den og­så mod­ta­ger mid­ler fra en lang ræk­ke an­dre fon­de og kommuner.

Strategisk filantropi

En filan­tro­pisk me­to­de, hvor fon­den ba­se­ret på sit al­men­nyt­ti­ge for­mål ar­bej­der stra­te­gisk med ud­de­ling af si­ne be­vil­lin­ger, og hvor fon­dens filan­tro­pi­ske ar­bej­de be­trag­tes som en pro­fes­sio­nel og må­l­ret­tet in­ve­ste­ring. I den stra­te­gi­ske filan­tro­pi bli­ver må­let at op­nå størst mu­ligt af­kast - vel og mær­ke et al­men­nyt­tigt af­kast som ek­sem­pel­vis min­dre fat­tig­dom, bed­re læ­ring el­ler me­re natur.

Den stra­te­gi­ske filan­tro­pi har rød­der i USA og i de sto­re ame­ri­kan­ske filan­tro­per og tid­li­ge­re er­hvervs­suc­ce­ser, her­un­der Bill Ga­tes, som i 2000-2010er­ne be­gynd­te at ud­de­le sto­re sum­mer til vel­gø­ren­hed. Med de­res ind­t­og på den filan­tro­pi­ske sce­ne fulg­te og­så me­to­der, tænk­ning og til­gan­ge fra er­hvervs­li­vet - med ud­ar­bej­del­se af stra­te­gi­er, KPIér, da­ta og effektmåling.

Støtteområder

Det er ik­ke så kom­pli­ce­ret. Støt­te­o­m­rå­der, er de kon­kre­te om­rå­der, som fon­den ud­de­ler pen­ge in­den for - med af­sæt i fon­dens fun­dats og for­mål. Det kan ek­sem­pel­vis væ­re sund­hed, so­ci­a­l­om­rå­det, ud­dan­nel­se, na­tur, kli­ma el­ler det hu­ma­ni­tæ­re om­rå­de. Man­ge fon­de har fle­re støtteområder.

Det er en god ide at ori­en­te­re sig på fon­de­nes eg­ne hjem­mesi­der i for­hold til, hvad de yder støt­te til for at få af­kla­ret, om ens pro­jek­ti­de ram­mer in­den for skiven.

Succeskriterier

Du vil som be­vil­lings­mod­ta­ger i en an­søg­nings­pro­ces of­te bli­ve mødt med krav om at kun­ne re­de­gø­re for dit pro­jekts for­ven­te­de re­sul­ta­ter. En del af det­te vil of­te væ­re i form af at skul­le op­stil­le og kva­li­fi­ce­re en ræk­ke suc­ceskri­te­ri­er for dit pro­jekt - hvad det er du vil op­nå og hvor­dan det kan må­les. Fon­de­ne ar­bej­der ty­pisk med out­put­mål (pro­jek­tets kon­kre­te må­l­ba­re re­sul­ta­ter) og ef­fek­t­mål (pro­jek­tets til­sig­te­de effekt/forandring).

Transparens

Fon­de­nes åben­hed og trans­pa­rens - el­ler man­gel på sam­me - har i man­ge år væ­ret til de­bat - bå­de hos fon­de­ne selv, i me­di­er­ne og po­li­tisk. Det er og­så et om­rå­de, hvor man­ge fon­de har få­et kri­tik. Åben­hed og trans­pa­rens ind­går i dis­kus­sio­nen om­kring god fonds­le­del­se, fon­de­nes magt og ind­fly­del­se og er og­så til de­bat i for­hold til fondslovgivningen.

Uddeling

Når en fond be­slut­ter at ud­de­le mid­ler til en kon­kret pro­jekt. En ud­de­ling skal ta­ge af­sæt i de for­mål, der er fast­sat i fon­dens fundats/vedtægter og ud­de­les uden uden for­vent­ning om en mo­dy­del­se. Fle­re fon­de bru­ger og­så be­gre­bet be­vil­lin­ger, når de væl­ger at ud­de­le pen­ge til et kon­kret projekt.

Uddelingspolitik

Fast­læg­ger ram­mer­ne for, hvor­dan, hvor me­get og til hvem en fond fo­re­ta­ger ud­de­lin­ger. Af ud­de­lings­po­li­tik­ken frem­går det og­så, hvad fon­den ik­ke ud­de­ler pen­ge til. Det kan med an­dre ord væ­re et godt sted at ori­en­te­re sig, hvis du øn­sker at af­kla­re, om din ide er re­le­vant for den på­gæl­den­de fond.

Al­le er­hvervs­dri­ven­de fon­de skal uan­set stør­rel­se ud­ar­bej­de og of­fent­lig­gø­re en re­de­gø­rel­se for fon­dens uddelingspolitik.

Udbetalingsplan

I for­bin­del­se med en be­vil­ling til et pro­jekt stil­ler man­ge fon­de krav om, at du som be­vil­lings­mod­ta­ger ind­sen­der en ud­be­ta­lings­plan. En ud­be­ta­lings­plan skal i kro­ner og øre gi­ve et over­blik over, hvor­når, hvor of­te og i hvil­ke ra­ter, du/I øn­sker pen­ge­ne ud­be­talt - i for­hold til pro­jek­tets kon­kre­te ud­gif­ter. Ud­be­ta­lings­pla­nen skal god­ken­des af fonden.

Er der no­get, vi har over­set, el­ler har du et tip? Så skriv til os på kontakt@​filantropi.​dk

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til filan​tro​pi​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Filan­tro­pi og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu